Spring til indhold

Forsamlingshus, Rytterskolen

HOLTUG FORSAMLINGSHUS

Var oprindeligt en gammel Rytterskole
Opført ca. 1723

 
 
 
 

Billederne er dog ikke fra Holtug
De to øverste er fra Gørløse Rytterskole
Rytterskolerne blev bygget nogenlunde ens –
Faktisk de første kendte typehuse.

En af de bedst bevarede rytterskoler er den i Lille Heddinge

Da Christian V blev konge i 1670 var de hvervede tropper en stor økonomisk belastning for landet og i 1670 blev lægderne omordnet, så de blev på 70 tdr. hartkorn, 

Hartkorn var i perioden 1662-1903 det officielle grundlag for jordvurdering i Danmark og dermed for de derpå hvilende skatter. Værdiansættelsen er lavet for at skabe et sammenligneligt beskatningsgrundlag, således at skattetrykket afhænger af beskatningen i penge pr. enhed (tønde hartkorn).

Hartkorn betyder oprindelig hårdt korn, dvs. rug og byg. En tønde hartkorn svarede til værdien af en tønde rug eller byg eller til to tønder havre.

og man besluttede samtidig at oprette et nationalt rytteri. Store dele af krongodset blev derfor udlagt til ryttergods, som så skulle stille 1 rytter pr. 8 tønder hartkorn mod at blive fritaget for landgilde, matrikelskat og lignende afgifter. Bønderne på ryttergodset skulle enten selv ride for deres gårde eller de måtte stille en lejet mand med “hest, gevær og klæder”.

I 1680 blev reglerne ændret, så der blev bygget rytterhuse til soldaterne og deres familie, men under Den store nordiske krig (1700-1720) mente kongen,  Frederik IV, at rytterhæren måtte gøres mere effektiv, så i årene 1715-1718 samlede han derfor ryttersoldaterne i 12 rytterdistrikter, som blev fordelt strategisk over hele landet: København, Frederiksborg, Kronborg, Antvorskov, Tryggevælde, Vordingborg, Kolding, Dronningborg, Skanderborg, Falster, Lolland og Fyn. I alle områderne bestræbte man sig på, at kronen kom til at eje den nødvendige jord, så en større jordombytning med godsejere blev indledt for at få sammenlagt land til ryttergodserne. Jordegodset i rytterdistriktet bestod derfor overvejende af krongods, hvoraf de kongelige indtægter så blev anvendt til finansiering af et rytterregiment. Ryttergårdene blev så afkrævet penge og foder til at underholde en soldat med. I Tryggevælde distrikt har der været ca. 400 sådanne ryttersoldater.

Rytterdistrikterne fungerede indtil sidst i 1700-tallet, hvor de blev ophævet og jorden solgt.

241 Rytterskoler

Frederik IV, som også var en ivrig pietist, bestemte desuden, at der i hvert af de 12 rytterdistrikter skulle opføres 20 skoler. Disse 240 skoler, som blev kaldt “De kongelige Skoler”, bedre kendt som rytterskoler, skulle være almueskole for rytterdistrikternes børn. I praksis blev fordelingen over hele landet dog meget ujævn, og langtfra alle børn på landet fik mulighed for at modtage undervisning i de nye skoler.

Beslutningen om at opføre rytterskolerne blev stadfæstet af kongen den  28. marts 1721, og året efter begyndte man så selve opførelsen af skolerne. Alle skoler blev bygget efter samme anvisning, og de sidste stod færdige i 1727. Senere blev der ved en kongelig resolution 1727 opført endnu en rytterskole på Bogø, så det samlede antal skoler nåede faktisk op på 241.

I Tryggevælde rytterdistrikt måtte man nøjes med 18 rytterskoler, som blev placeret i følgende landsbyer:

Store Heddinge, Højerup, Hellested, Arnøje, Lille Heddinge, Holtug, Magleby, Strøby, Værløse, Karise, Alslev, Frerslev, Dalby, Kæderup, Skrosbjerg, Hårlev, Haslev og Terslev.   Flere af disse skoler eksisterer stadigvæk i vore dage.

 

Kalender

<< mar 2024 >>
mtotfls
26 27 28 29 1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30 31

Kommende arrangementer

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Statistik

Total 908 38459
I dag 2 19
Denne uge 6 414
Denne måned 120 3028