HOLTUG NYHEDSBREV
juni. 2023

Nyt fra Borgerforeningen.

Holtug Borgerforening har nu 110 medlemmer. Det er ny rekord for antal husstande. Alligevel håber vi at endnu flere vil være med til at betale byens fællesudgifter til Grønningen, aktiviteter m.m. Betaling af kontingent for 2023 kan gøres på mobil pay 779764 eller på bankkonto 2360 0746 144 784. Prisen er 150 kr. for enlige og 200 kr. for husstande.

Grønningen står smukkere end nogensinde og skal i sommeren 2023 danne rammen for nogle af årets højdepunkter. Børne Sankt Hans d. 23.6. Fredagsbar d. 5.8. Sommerfest d. 19.8. m.m.

Husk Folkekøkkenet d. 16.6. En fantastisk aften med en super grill menu’ tilberedt af byens bedste grill kokke. Underholdning af Finken og Filigutten. Læs mere på https://holtug.stevnslandsbyer.dk/#

Husk tilmelding til vores byvandring for nye borgere d.10.6. Nye borgere er borgere der er flyttet til byen under og efter coronaen og som ikke tidligere har deltaget i en byvandring.

Vi vil fortælle om Holtug i ”gamle dage”. Hvor lå smeden, bageren, telefoncentralen, slagteren, brugsen, landsbyskolen, frisøren m.m.
Vi vil besøge savværket, forsamlingshuset og kirken.

Og slutter af med en rundvisning og en let forplejning på Grønningen og klintekongens magiske have. Kom og vær med. Mærk historiens vingesus. Tilmelding til Hans Kristensen på iuhak@hotmail.com.

---

Nyt fra Strandforeningen

Bestyrelsen har konstitueret sig som følger:

• Frank Elmer, Formand

• Ole Sørensen, Kasserer

• Mette Maimann, Sekretær

• Tim Hansen, Bestyrelsesmedlem med ansvar for bl.a. SoMe og kommunikation

Strandforeningen står igen i år som arrangør af Sct. Hans bål på stranden ved Bøgeskoven:

Programmet er aftalt som følger:

Start kl. 21:00 – med båltænding
Formanden byder velkommen
Første sang afsynges – Midsommervisen
Årets taler – Line Krogh Lay, Kommunalbestyrelsesmedlem for de Radikale, og kredsens folketingskandidat.
Anden fællessang afsynges – Danmark nu blunder den lyse nat
Koret synger

Der vil formentlig være mulighed for at købe en lille forfriskning under arrangementet.

Badebroen er sat op og grundet at meget sand er borteroderet i vinterstormene er der nu sat et ekstra trin så de fleste vil kunne komme op på rampen til badebroen.

Strandforeningen vil udsende mail til medlemmerne indenfor en overskuelig tid med mulighed for at betale det lille årlige bidrag på kr. 250,- således at vi til stadighed kan have en pæn strand til glæde for os alle – det koster jo en skilling at få renset op hver gang havet har leveret en omgang feddemøj

Vel mødt på stranden – vi ses

---

Nyt fra Forsamlingshuset

Vi erfarer at der er ca. dobbelt så mange medlemmer i borgerforeningen, som der er medlem i forsamlingshuset.

Måske tænker man ikke over, at det er 2 separate økonomier.

Men begge foreninger er afhængige af hinanden:
Uden et forsamlingshus, ville det være svært at være borgerforening, de fleste af borgerforeningens arrangementer holdes i forsamlingshuset.

Og uden en borgerforening ville det være svært at drive forsamlingshuset, en stor del af lejeindtægterne kommer fra borgerforeningen.

Det kræver mange penge at vedligeholde huset.
Derfor opfordrer vi jer alle til at blive medlem af foreningen forsamlingshuset, så vi fortsat kan vedligeholde det gamle hus.

Pris for par er 200 kr. årligt og for enlige 150 kr. årligt
Kan betales på Mobile Pay på nr. 229504
Eller konto i Nordea: Reg. 2360 konto 8983179542

---

Kommende aktiviteter, i foreninger og grupper.
Se mere på www.holtug.stevnsLandsbyer.dk

Lammekaffe og kage i Fårelauget.

Søndag den 4. juni 10 - 12
Kom og se vore 9 små lam.

For børn og barnlige sjæle. vi holder til på Linievej 63, hvor vejen drejer til venstre mod kridtbruddet.

Medlemmer af Borger-foreningen gratis, ellers koster det 10 kr. pr. barn.
Tilmelding på 51327455
Senest den 2. juni

 

Folkekøkken
Afslutning på sæsonen
Fredag den 16. juni

Det bliver med grill og underholdning med Finken og Filigutten. 

Tilmelding senest
den 11. juni 
til Lisbet på 51327455

Sankt Hans aften i Holtug
Borgerforeningens Børne Sankt Hans på Grønningen.
Strandforeningens arrangement på stranden ved Bøgeskoven

Fredagsbar på Grønningen. Fredag den 4. aug.  
Vi beder om godt vejr.
Nærmere info på Facebook og hjemmesiden.
Men sæt allerede nu X i kalenderen

Årets sommerfest 2023, er planlagt til 19. august.
Det lille sommerfestudvalg vil meget gerne have hjælp!
Så har du lyst til at give et nap med - er du meget velkommen.
Der er brug for lidt af hvert, f.eks. hjælp til planlægning og forberedelser.
På dagen måske stå for en aktivitet, eller hvad du end kan tilbyde.
Har du overskud - så ring eller skriv til Susanne på 41 66 40 88

Program med tilmelding, priser mv. vil fremgå af nyhedsbrev særudgave for sommerfesten, som kommer midt i juli. 

ÅBNE ATELIERDØRE 2023
STEVNS · FAXE
26. OG 27. AUGUST KL. 10 – 17

Som de fleste af jer sikkert ved, er Stevns beriget med et antal aktive kunstnere, som hvert år den sidste weekend i august åbner dørene til deres atelierer/værksteder.

I denne weekend er der mulighed for at komme tæt på kunstnerne, se hvordan de arbejder, og få en snak om kunsten. De repræsenterer mange forskellige kunstretninger. I kan se alt om kunstnerne i vores katalog, som I kan få ved at sende en sms til 40969620, så cykler jeg forbi og lægger et i jeres postkasse (i  Holtugområdet).

I kan også komme forbi på Holtug Mosevej 12 og få et eksemplar.

De deltagende kunstnere, som dækker de fleste kunstretninger, er alle vurderet og godkendt som deltagere i Åbne Atelierdøre Stevns/Faxe https://www.aabneatelierdoere.dk

Dorte Kaas Jørgensen
Billedkunstner
Holtug Mosevej 12