HOLTUG NYHEDSBREV
maj. 2023

---



Fra Holtug til 
Pituffik Space Base, (Thule Air Base)

Hilsen fra Jytte i Grønland

Tak for mailen, jeg savner da også Holtug, så selvfølgelig kommer jeg tilbage, ved bare ikke helt lige hvornår. Karina er flyttet fra huset, så nu er min base i DK, igen i Holtug.

Jo tak, jeg har det fint og har meget forskellige arbejdsdage og som regel ret uforudsigelige. Alt fra kedeligt kontorarbejde, lede efter alverdens reservedele og få dem igennem systemet, feje gulv, lave service/køre maskiner, hjælpe såvel interne som eksterne med værktøj, maskiner eller andet. Når vi så endelig har fri, ligger vi på sofaen, går i vores fælles lokaler, cykler eller kører tur på ATV'er. Har vedhæftet lidt foto fra turene de sidste 2 søndage.


Glæder mig til igen at blive en del af vores aktive Landsby:-)

De bedste hilsner Jytte,
skal også hilse fra Knud

---

Nyt fra Borgerforeningen 

Holtug Borgerforening har nu 108 medlemmer. Det er det samme som vi havde i hele 2022, men vi håber stadig på at få lidt flere med. Når det er muligt vil vi køre med forskellige priser for medlemmer og ikke medlemmer

Vi glæder os til den kommende sommer med duften af grill, sommer, børne Sankt Hans, fredagsbar på Grønningen og underholdning ved folkekøkkenet d. 16.6. med duoen Finken og Filigutten. Vi er mange der husker deres fine og sjove optræden, da vi deltog i konkurrencen om at blive årets landsby i DK. Husk at alle vores medlemmer kan låne grillen på Grønningen – også til private arrangementer.

Betaling af kontingent for 2023 kan gøres på mobil pay 779764 eller på bankkonto 2360 0746 144 784. Prisen er 150 kr. for enlige og 200 kr. for husstande.

Nye borgere/tilflyttere inviteres på en Byvandring d. 10.6. kl. 10.00 fra forsamlingshuset.

Vi vil fortælle om Holtug i ”gamle dage”. Hvor lå smeden, bageren, telefoncentralen, slagteren, brugsen, landsbyskolen, frisøren m.m. Vi vil besøge savværket, forsamlingshuset, kirken og slutter af med en rundvisning på Grønningen og klintekongens magiske have.

Nye borgere er borgere der er flyttet til byen indenfor de seneste 3-4 år og som ikke tidligere har deltaget i en byvandring.

”Gamle borgere” kan deltage som hjælpere. Det kan være ved at bage kage, brygge kaffe o. Lign.

Tilmelding til Hans Kristensen på iuhak@hotmail.com

---

Nyt fra Forsamlingshuset

 Taget på forsamlingshuset
Det er glædeligt at taget på forsamlingshuset nu er færdiggjort. Forskellige vanskeligheder som sydom, og dårligere tilstand på taget end først forudset, har forsinket arbejdet. Men nu er arbejder færdiggjort, og resultatet er blevet godt.

Ved første bestyrelsesmøde efter forsamlingshusets generalforsamling, blev bestyrelsen konstitueret.

Bestyrelsesmedlemmerne Lisbet Hess og Georg Lorentzen genopstillede ikke. På bestyrelses vegne sender vi en stor tak, for det gode arbejde de begge har ydet for forsamlingshuset.

Forsamlingshusets Venner
Forsamlingshuset er et gammelt hus, som vi alle på bedste vis skal passe på. Der er forskellige små, og til tider lidt større, opgaver der skal ordnes. Bestyrelsen appellerer derfor til jer gode holtugborgere, om at være med i et lille korps af venner til forsamlingshuset, som indimellem vil give en hånd med, ved forskellige opgaver. 

Du kan henvende til formand Mette Maimann på nr. 41407312 eller Ingeborg Mølbak 20775710 for nærmere information.
Vi ser frem til at I vil støtte op om det historiske gamle hus.

Mobile Pay til Forsamlingshuset
Ved fremtidige betalinger til forsamlingshuset, kan man nu benytte MobilePay: Nummeret er 229504.

Nyt om fremtidens forsamlingshus
Bestyrelsen har fået bevilliget et beløb, der skal anvendes til en redigeret skitsetegning af transformationen af Forsamlingshuset.

Vi forventer på den måde at kunne skære ned på omkostningerne samtidig med vi fastholder visionen for de forskellige aktiviteter i huset. Med en ny skitse i hånden udarbejder vi i samarbejde med landsbykoordinatoren ansøgninger til landsdækkende og lokale fonde

---

Nyt fra Grønningen og Seniorgruppen

De fleste har nok bemærket, at der er usædvanligt
meget vand på Grønningen. 
Kommunens vejteam har kæmpet med tilstoppede afløb, rødder fra de store træer var groet ind i rørene.
Brønde mv. er udskiftet, men samtidigt er afløbet fra Grønningen desværre blevet afbrudt. Vi håber løsningen er på trapperne.

Landsbypuljen har igen været gavmild, og bevilliget penge til Grønningen.
Vi har fået penge til yderligere to borde-bænkesæt, en ny bro, samt en brændehæk.

Morbærtræ Til minde om Holtugs nominering til "årets landsby 2022" blev det besluttet at plante et "mindetræ" i Klintekongens magiske have.
Træet er bestilt og vil snart kunne ses. 

Vandhuset fik forsamlingshuset overdraget fra Holtug vandværk, som blev nedlagt 1. jan 2021. Aftalen indebar, at forsamlingshuset modtog 170.000 kr. mod at stå som ansvarlig ejer af vandhuset fremover.
Borgerforeningen betaler leje af huset som så småt er taget i brug af seniorgruppen, til opbevaring af værktøj og haveredskaber.
Der udestår dog nogle nødvendige vedligeholdelses opgaver med bl.a. el installationer og rep. af taget, som vi forventer forsamlingshuset snart sætter i gang. 

---

Kommende aktiviteter, i foreninger og grupper.

 Folkekøkken
Næste gang er den 25. maj

Og som afslutning på sæsonen den 16. juni


Det bliver med grill og underholdning med Finken og Filigutten. 

Tilmelding til dette arrangement senest
den 11 juni 

Årets sommerfest 2023, er planlagt til 19. august.
Det lille sommerfestudvalg vil meget gerne have hjælp!
Så har du lyst til at give et nap med - er du meget velkommen.
Der er brug for lidt af hvert, f.eks. hjælp til planlægning og forberedelser.
På dagen måske stå for en aktivitet, eller hvad du end kan tilbyde.
Har du overskud - så ring eller skriv til Susanne på 41 66 40 88

Så er det sidste chance for at være med til ”Bededagsvandring” på den gamle måde !!