HOLTUG NYHEDSBREV april. 2022 

Velkommen til nyhedsbrevet.

 Nyhedsbrevet skal være et supplement til Facebook og Hjemmesiden. Vi vil sikre at flest mulig Holtug Borgere er veloplyste om hvad der sker i byen.

Indlæg til nyhedsbrevet sendes til Villy inden den 1. i måneden.
Vi vil teste nyhedsbrevet i foråret 2022.


Holtug Borgerforening
har nu 98 husstande som medlemmer heraf mere end 19 børnefamilier. Vores forårssæson ser rigtig spændende ud med en række nye arrangementer – og der kommer flere til. Nærlæs dette nyhedsbrev og dyrk vores hjemmeside https://holtug.stevnslandsbyer.dk/ så vil I være velinformeret om hvad der sker i byen.

Vi afholdte vores generalforsamling d. 15.3. og jeg tror at vi nu har en rigtig fin holdopstilling. Læs referatet på hjemmesiden.

Har I bud på aktiviteter der kan fremme fællesskabet hører vi gerne fra Jer.
Hans, formand for Borgerforeningen.

---

Nyt om de faste aktiviteter 

Cykelgruppen
Har fået nye mødetider for sommer sæsonen. Vi mødes om søndagen ved forsamlingshuset kl. 9.30 og tirsdag og torsdag kl. 17.00. Første gang d.7.4.

Vi kører ca. 30-35 km. pr. gang. Det er altid muligt at afkorte turene. En gang om måneden tager vi på tur i andre egne af Sjælland/Falster. Formålet er både motion og socialt. Vi vil forsøge at slutte samlet på Grønningen med en forfriskning. Det er det perfekte tidspunkt for nye deltagere. Vi ses.

Tekstilværkstedet  i Forsamlingshuset.
Her  er der mulighed for at sy, strikke, væve mm. i en hyggelig atmosfære.
Der er adgang til symaskiner, væv og masser af stof og garn. 
Her er åbent  mandag fra  kl. 19 -21.  Sidste gang d. 11.4.

September starter vi op igen 

Vandværksbygningen
Vores vandværk er blevet slået sammen med Store Heddinge Vandværk og vandværksbygningen står tom.

Vi har i sinde at nedsætte en gruppe med repræsentanter for forsamlingshuset, borgerforeningen, seniorgruppen, et par relevante håndværkskyndige og andre interessenter for at få besluttet hvad bygningen skal bruges til og hvordan vi kommer i gang med opgaven

---

Nye aktiviteter på vej -
og bemærk -

På hjemmesiden finder du meget mere info: 
www.holtug.stevnslandsbyer.dk

Holtug kor med Peter Gasior:
Tirsdage kl. 19 i Holtug Kirke. Første gang d. 19.4.

Endelig er der igen mulighed for kor i Holtug.
Peter, som er flyttet til Holtug, er violinist og dirigent.


Stevns skaber liv arrangementer i 2022
Grønningen i Holtug
Stevns kommune og Holtug Borgerforening inviterer alle borgere med interesse for biodiversitet til inspirerende arrangement om biodiversitet.

Arrangementet afholdes på Grønningen i Holtug onsdag den 20. april 2022 kl. 15.00 - 17.00

Der vil være fokus på biodiversitet og det område, vi står i.  Sammen med borgerforeningen og biologer i Stevns Kommune vil vi gøre hvad vi kan for at klæde dig endnu bedre på til at gøre noget godt for biodiversiteten i din egen have.

Alle aldre og orienteringer er velkommen – der er varm kaffe og kold saftevand klar.

Tilmeld dig her og tag dine kære i hånden til en dejlig dag i biodiversitetens fremme.

Førstehjælpskursus: 
Lørdag den 14.maj kl. 9.00 til 13.00 i forsamlingshuset.
Kurset er gratis og bliver besat efter først til mølle princippet.

Der er plads til 16 kursister og tilmelding er til Jens Dehn på jensdehn2@gmail.com

Botanisk have i Strøby Egede:
Ved du at der i Solgårdsparken, i Strøby Egede, er en lille botanisk have? Haven indeholder en del eksotiske planter. 

Søndag d 12/6 har Borgerforeningen fået en særlig mulighed for at få en rundvisning af Tobias Valentin som har tegnet haven. Der vil desværre kun være få pladser. 

Yderlige information om mødested, mødetidspunkter og pris følger. 
Tilmelding til Anette Gustafson 24401803

---

Velkommen til nye Borgere

Se velkomstfolder og læs om velkomst arrangementet den 21. maj, på hjemmesiden www.holtug.stevnslandsbyer.dk

Tilmelding på iuhak@hotmail.com er nødvendig.

Det kan være svært for os at ”opdage” alle tilflyttere, så send gerne en mail til iuhak@hotmail.com hvis du har fået en ny nabo. 

---